← Tilbage til Blog

Hvad er forskellen på klima og miljø?

I debatten om klimaforandringer og hvad vi kan gøre, hører man ofte ordene klima og miljø. Men hvad betyder de, hvad er forskellen – og hvordan påvirker de hinanden?

Definition af klima

Klima er et områdes vejrforhold (temperatur, nedbør, fugtighed, lufttryk m.m.) målt over længere tid (ordnet.dk). Klimaet udgør grundvilkår for økosystemer, og store ændringer kan få store konsekvenser for plante- og dyreliv.

Eksempler på klimaproblemer er tørke, oversvømmelse, stigende temperaturer og flere voldsomme storme som følge af global opvarmning.

Definition af miljø

Miljø er de fysiske omgivelser og betingelser, som mennesker, dyr og planter lever under – med gensidig påvirkning (ordnet.dk). Miljøpåvirkning kan være både naturlig og menneskeskabt.

Miljøproblemer kan være luftforurening, iltsvind, tab af biodiversitet og kemisk forurening af jord og grundvand.

Eksempler

Fældning af regnskov – skidt for både klima og miljø

Rydning af regnskov truer biodiversiteten (Verdens Skove) og skader klimaet, bl.a. fordi regnskove lagrer kulstof og binder CO2 (Greenpeace).

Affaldssortering og plastikforurening – godt for miljøet

Affaldssortering gavner miljøet, men påvirker ikke nødvendigvis klimaet markant (DR). Plastikforurening er et stort miljøproblem; afbrænding af plast udleder fossilt CO2.

Økologiske fødevarer – godt for miljøet, diskutabelt for klimaet

Økologi er ofte bedre for grundvand og biodiversitet (DR), men klimaeffekten er omdiskuteret; udbytteforskelle kan betyde højere CO2 pr. kg i nogle studier.

Konklusion

Vi bør passe på både klimaet og miljøet. Skader vi klimaet, skader vi også miljøerne, vi lever i. Læs evt. mere om forskellene hos DR.