Sådan undgår du elektrisk hår
Hvis du gerne vil vide, hvordan man undgår elektrisk hår, er det godt at starte ud med at forstå, hvorfor du får elektrisk hår.
Hvorfor får man elektrisk hår?
Elektrisk hår er ofte et resultat af lav luftfugtighed, som er almindelig om vinteren. Tør luft kan fratage dit hår dets naturlige fugt, hvilket gør det mere tilbøjeligt til at blive statisk.
Du får elektrisk hår, når der skabes friktion mellem håret og et andet objekt. Det kan være din hårbørste, et tørklæde eller lignende. Denne friktion mellem det andet objekt og håret gør, at elektronernes negative ladning smitter af på dit hår og efterlader det med en elektrisk ladning.
Forskel på elektrisk hår og kruset hår
Der opstår krus i håret, når de tørre, beskadigede lokker suger fugt til sig fra luften og får håret til at kruse og krølle. Derimod får du elektrisk hår, når håret er tørt og beskadiget og luftfugtigheden er lav. Det er derfor, at du står med et kruset hår om sommeren (når det er fugtigt i vejret), hvorimod det elektriske hår er et langt mere udbredt fænomen om vinteren.
Sådan får du mest ud af din balsambar
Fugt er et godt våben i kampen mod elektrisk hår. Få vejledning her til at få mest fugt ud af din balsambar.