Hvad er hovedbundsproblemer?
Har du hovedbundsproblemer - tør hovedbund, fedtet eller måske skæl?
1 ud af 5 danskere siges at have hovedbundsproblemer. Det er mange mennesker, der døjer dagligt med problemer, der kan skabe usikkerhed.
For at kunne identificere og forstå problemet, mener vi, at det er vigtigt at starte helt ved 'begyndelsen' Du skal forstå din hovedbund, før du kan forstå - og løse problemerne.
Først skal du forstå din hovedbund - derefter kan du løse problemet
Vores founder, Emma, er uddannet sygeplejerske. Hun har derfor sat sig ind i, hvad hovedbunden er 'for en størrelse' rent fysiologisk. Hendes indgangsvinkel til at skabe shampoobarer, kommer altså ikke blot fra et ønske om at mindske plastikforbrug, men i høj grad også for at mindske hovedbundsproblemer.
Hun har lavet en video, nederst på siden, hvor hun forklarer.
Hvilket hovedbundsproblem har du?
Herunder er listet de 3 hyppigste hovedbundsproblemer:
- Skæl - læs om skæl og hvad du kan gøre
- Tør hovedbund - læs om tør hovedbund og hvad du kan gøre
- Fedtet hår - læs om fedtet hår og hvad du kan gøre
Build-up
Build-up er et begreb der dækker over hårprodukter der ophobes. Hvis hårprodukter ikke vaskes ordentligt ud, ophobes det i hovedbunden, og kan skabe irritation. Build-up fjernes ved at bruge en detox-shampoo som shampoobar 03, en hårscrub og hårmassage.
Indelukket hovedbund
En indelukket hovedbund kan give store problemer. Det opstår ofte hos personer der går meget med hue, kasket, har meget kraftigt hår, sveder meget og dermed har en hovedbund, der er lukket meget inde, og har problemer med at ånde. Hovedbunden er jo hud, og hvis huden har svært ved at ånde, reagerer den. Har du hovedbundsproblemer, og går meget med kasket eller hue, bør du overveje at tage en periode uden, hvor du observerer, om dette har en effekt.
Sygdom
Oplever du tilbagevendende problemer med hovedbunden, sår, kløe eller lignende, som du ikke kan komme af med? Gå til lægen og få vejledning. Det kan skyldes sygdom, og det vil lægen kunne hjælpe med.
Hårmassage
Hårmassage er en virkelig effektiv hjælp til din hovedbund, og har mange andre fordele. Læs hele vores indlæg her, og få en trin-for-trin guide til forskellige metoder.
Generelle tips for alle hovedbundsproblemer
Skab balance for din hovedbund
- Brug shampoo der er pH-balanceret til din hovedbund (4,5-5,5)
-
- Undgå produkter med parfume, udtørrende alkoholer, silikone og sulfater. Vælg meget gerne allergi-certificerede produkter. Læs her hvorfor allergi-certificeringer ikke kun er 'uden parfume'
- Vask altid 2x med shampoo, når du vasker hår, og påfør balsam i spidserne
- Rens hovedbunden et par gange om måneden med shampoobar 03. En plejende dybderens kan modvirke, at der ophober sig ”problemer”.
- Gå ikke med kasket eller hue mange dage i træk, eller lad håret hænge løst nogle dage, i stedet for at sætte det op.
Strip dine rutiner helt ned
- For at kunne lokalisere problemer, vil vi altid anbefale, at du i en periode ikke bruger andre produkter i håret end shampoo og evt. balsam i spidserne. Herved kan du se, om problemet bliver bedre eller fortsætter.
- Dette gælder også, at du ikke tørrer håret med hårtørrer hver dag/hver 2. dag eller at du går med kasket eller hue hele tiden.
Giv hovedbunden ro i en periode
- Rådet hér ligger sig tæt op ad ovenstående råd. Det hjælper ikke, at du går i gang med 4 tiltag mod din skæl på én gang. Så tag et skridt ad gangen, og giv det tid. Din krop er en fantastisk sammensætning af både indre og ydre påvirkninger, så du kan ikke forvente, at tingene går hurtigt altid (desværre).
- Hvis ikke du oplever forandringer på de tiltag du gør, bør du kigge indad, og stille dig selv spørgsmål omkring din livsstil: er du stresset (psykisk eller fysisk), er der hormonelle forandringer, drikker du nok vand, spiser du sundt og varieret? Du kan også med fordel søge læge, da du herved kan præsentere de ting, du allerede har gjort som forarbejde, så i starter ”længere inde i forløbet”.
Gør noget andet end du plejer
- Nogle gange kan din hovedbund have godt af, at skifte ud i dine produkter, så du ikke altid bruger den samme shampoobar. Skift fx mellem shampoobar 01 og 03 eller 02 og 03.
Søg læge
- Oplever du fortsat problemer bør du søge læge. Det kan være du behøver medicinsk hjælp, for at løse problemet.
Vi står altid klar til at hjælpe, hvis du oplever hovedbundsproblemer. Skriv endelig til os i kommentarfeltet, eller på kontakt@simpelt.dk.
Kommentarer (0)
Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!