Hvad er palmeolie?

Hvad er palmeolie?

Feb 24, 2023Sara Schelde

Hvad er palmeolie, og hvorfor er det et problem? 

Palmeolie findes i alt fra fødevarer til kosmetik eller maling. Palmeolie er et billigt fedtstof, der kommer fra oliepalmer. Det findes i alt fra chokolade til stearin, sæber og margarine.

 

Hvorfor er palmeolie så udbredt? 

Palmeolie er i de seneste årtier blevet populært af følgende årsager:

 

  • Høj stabilitet:
    Hjælper til at bevare en unik smag i produktets hyldetid (før vi køber det med hjem fra butikken).

  • Neutral smag og lugt:
    Olien kan bruges i fødevarer/kosmetik uden at tilføre lugt. Smagen er neutral, og overdøver dermed ikke øvrige ingredienser i fødevarer.

  • Alsidighed:
    Findes både som fast og flydende konsistens, hvilket er anvendeligt til mange forskellige produkter.

  • Tekstur:
    Det bruges ofte til at give fødevarer en cremet og blød tekstur. Bl.a. indeholder meget chokoladesmørepålæg palmeolie.***

Hvor kommer palmeolie fra? 

Palmeolie bliver produceret i områder med regnskov. Oliepalmer er faktisk den olieplante, der har det største udbytte pr. areal. Men problemet er, at arealet med oliepalmer udvides eksplosivt. Fra 199-2008 steg palmeoliearealet i Indonesien med 279%. Faktisk er det et areal på 15 millioner hektar (svarende til Danmark, Schweiz, Holland og Belgien), der er udlagt til oliepalmeplantager. Ca. halvdelen af disse områder var tidligere regnskov**. 

Palmeolie dækker i øjeblikket mere end 27 millioner hektar af jordens overflade. Når skove ryddes er det ikke kun træerne der fældes og påvirker biodiversiteten. Det er også truede dyrearter, der mister deres habitat og lokale befolkninger, der bliver fordrevet.** 

 

Hvordan produceres palmeolie?

Palmeolie udvindes ved opvarmning og presning af frugtkødet fra palmens frugt, der har en størrelse som en oliven. Frugten har en kerne, som også bruges – den bruges til at lave palmekerneolie.  

Den rå palmeolie raffineres herefter, hvilket giver en alsidig olie med mange egenskaber. Derefter separeres olien i forskellige dele – flydende olie og det faste fedtstof, som så igen kan bearbejdes og blandes til det formål det kan/skal bruges til. ***

 

Hvilke varer indeholder palmeolie? 

Det kan være alt fra fødevarer til kosmetikprodukter, maling, lys og bagværk. På indholdslister kan palmeolie optræde under navne som: palmeolie, vegetabilsk olie (palme), vegetabilsk fedt (palme), palmekerneolie eller palmefrugtolie.* 

 

Certificeret palmeolie

I 2008 påbegyndte Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO) de første leverancer af certificeret palmeolie. RSPO blev etableret af store palmeolieproducenter og forbrugere i samarbejde med WWF.

Certificeringen foretages af et certificeringsorgan, der er uafhængigt af RSPO. Dette certificeringsorgan skal kunne dokumentere, at det er akkrediteret af et nationalt eller internationalt organ (ISO 17021: 2006 standarder). Herudover skal der kunne dokumenteres at der leves op til særlige krav der stilles til en RSPO certificering: 

  • Kriterier
    RSPO udelukker ikke rydningen af regnskoven – desværre. Det er kun primær skov og skove af ”høj bevaringsværdig” der betragtes som grænseværdier for palmeolieplantager. 

  • Sociale hensyn
    Ifølge Palmeolie & soja – bæredygtigt eller ej er de fleste sociale aspekter defineret af RSPO principper og menneskerettigheder. Der er dog desværre stadig landmænd, der fordrives fra deres jord, og kriterierne bliver ikke gennemgået tilstrækkeligt over overtrædelse straffes desværre for sjældent.** 

  • Klima og miljø
    Der er mål i RSPO-certificeringen om at reducere aftryk på klima og miljø fra produktionen. Det er dog et svært mål at opnå, da der ikke er konkrete tal, så det bliver lidt fluffy. 

Der findes også et initiativ kaldet Palm Oil Innovation Group (POIG), der stræber efter en ansvarlig palmeoliepraksis i hele forsyningskæden. POIG står umiddelbart stærkere på klima end RSPO.  

RSPO støttes af WWF og Red Orangutangen, mens Verdens Skove mener, at certificeringen er et skridt i den retning, men ønsker skrappere regler og større ambitioner. Verdens Skove mener ikke at certificeringen forhindrer afskovning nok og ikke sikrer en ansvarlig produktion af palmeolie. **

De certificeringer der findes for palmeolie er altså ikke helt i mål i følge alle organisationer - men alle organisationer er dog enige om, at RSPO er den bedste store ordning der findes, og man bør efterspørge RSPO-certificeringen i produkter med palmeolie som forbruger.

 

Hvad er alternativet til palmeolie? 

Soja, raps og solsikke er alternative olieplanter, der kan produceres i nord. Men ingen af disse er ligeså effektive som oliepalme, de kræver langt større arealer, for at kunne opnå samme mængde produktion, som der efterspørges***. 

 

Hvor meget palmeolie producerer 1 palmetræ?

1 palmetræ producerer 40 kg. palmeolie om året, og er produktivt i ca. 25 år.

 

Hvor meget palmeolie produceres der årligt?

Der produceres 60 mio. ton olie på årsbasis. Palmeolie og palmekerneolie udgør 33% af den globale produktion af vegetabilsk olie

 

Hvor meget plads kræver palmeolieproduktionen?

For at producere et ton palmolie kræves der 0,26 hektar. Sammenlignet med andre olietyper er det den olie, der kræver mindst plads, for at kunne følge efterspørgslen. Rapsolie kræver 1,52 hektar, solsikke kræver 2 hektar og soja kræver 2,22 hektar.

 

Hvorfor skal vi være opmærksomme på palmeolie?

Palmeolien er i rigtig mange af vores produkter. Og når vi køber de produkter støtter vi indirekte produktionen gennem produktionskæderne i produkterne.

Som forbruger kan du gå efter produkter med RSPO certificeret palmeolie, og på den måde støtte en mere kontrolleret produktion.

 

Skal man boykotte palmeolie?

De fleste vil have rigtig svært ved helt at boykotte palmeolien, da den som nævnt findes i utroligt mange af vores fødevarer og ting vi eller bruger i hverdagen. Et andet problem med helt at boykotte palmeolie er, at palmeolieproduktionen faktisk også spiller en stor rolle i de lande, hvor det produceres.

I Malaysia - udgør 3,2% af BNP'en palmeolieproduktion, produktionen beskæftiger 590.000 arbejdere i Malaysia og 35% af produktionen stammer fra små landbrug***.

 

Simpelt shampoobarer

Der er palmeolie i mange produkter - også i shampoobarer. I Simpelt shampoobarer findes der RSPO-certificeret palmeolie i ingredienserne "Cetearyl alcohol" og "Cocomidopropyl betaine".

Ceteraryl alcohol er fedtalkoholer baseret på mættede fedtsyrer fra kokos og RSPO-certificeret palmeolie. Giver konsistens og fasthed.

Cocomidopropyl betaine er et tensid der vasker rent uafhængigt af vandets hårdhed. Udvundet af RSPO-certificeret palmeolie.

Jeg har udvalgt ingredienser der giver shampoobaren den rette konsistens og virkning, men også vægtet RSPO-certificeringen af begge ingredienser højt.

Jeg ønsker ikke at skjule indholdet i shampoobarerne, tværtimod ønsker jeg, at være meget tydelig omkring hvad de indeholder. På den måde kan du som forbruger træffe et informeret valg.

 

Til indlægget er der brugt og henvises til følgende kilder

 

* https://taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/palmeolie-saadan-skaerer-du-ned 

** https://www.verdensskove.org/node/34730 

*** https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/ferrero-static/globalcms/documenti/3568.pdf 



Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!

Efterlad en kommentar

Flere artikler fra Simpelt.dk's blog

Har du set disse?

Simpelt shampoobar 01 allergy certified uden duft
Simpelt shampoobar 01 allergy certified uden duft
Simpelt shampoobar 01 allergy certified uden duft
Simpelt shampoobar 01 allergy certified uden duft emballage
Simpelt shampoobar 01 allergy certified
Simpelt shampoobar 01 uden duft
87,00 kr
Simpelt shampoobar 01
Allergicertificeret
Simpelt shampoobar 02
Simpelt shampoobar 02 duft af mandarin uden SLS
Simpelt shampoobar 02 duft af mandarin curling girl
Simpelt shampoobar 02 duft af mandarin
Simpelt shampoobar 02 duft af mandarin alle hårtyper
Simpelt shampoobar 02 duft af mandarin uden plastikfemballage
87,00 kr
Simpelt shampoobar 02
Simpelt shampoobar 03
Simpelt shampoobar 03
Simpelt shampoobar 03
Simpelt shampoobar 03
Simpelt shampoobar 03
87,00 kr
Simpelt shampoobar 03
Allergicertificeret
Simpelt balsambar 01
simpelt balsambar emballage
simpelt balsambar
Simpelt balsambar 01
Simpelt balsambar 01 uden duft
133,00 kr
Simpelt balsambar 01
Allergicertificeret
shampoobar mini allergy Certified Simpelt
Simpelt mini shampoobar 01 uden duft
Simpelt mini shampoobar 01 uden duft emballage
21,00 kr 30,00 kr
Simpelt mini shampoobar 01
På udsalg Allergicertificeret
Simpelt mini shampoobar 02
Simpelt mini shampoobar 02 emballage
Simpelt mini shampoobar 02 med duft af mandarin
30,00 kr
Simpelt mini shampoobar 02