Hej, og velkommen til Simpelt.

Hej, mit navn er Emma, og jeg står bag Simpelt.

Siden 2019 har Simpelt.dk været en webshop med alternativer til en mere bevidst hverdag med mindre plastik- og engangsforbrug.

I 2023 har Simpelt lavet sin egen produktlinje. De første produkter er shampoobarer og balsambarer - og tilbehør hertil. Simpelts hårpleje-produkter tager udgangspunkt i 4 års tilbagemeldinger fra kunder og egne erfaringer.

Simpelt shampoobarer og balsambarer er faste, kompakte produkter. I modsætning til en flydende shampoo, der indeholder op til 80% vand, og har vand som hovedingrediens, er der i en shampoo- eller balsambar ikke tilsat vand.

Da baren ikke er flydende, kan den pakkes i anden emballage end plastik - i Simpelts tilfælde en pap-æske. Shampoobaren mindsker altså det unødige forbrug af plastik - og så er hovedingrediensen ikke vand, men rensende og plejende ingredienser.

Læs mere om fordelen ved shampoobarer her, eller læs her hvorfor vi bør mindske vores plastik-forbrug.

Hos Simpelt.dk mener vi, at du ikke behøver at gå på kompromis med kvalitet og følelsen af velvære, fordi du vælger et produkt, der er "et alternativ" til det konventionelle.

Simpelts produkter kræver ikke store tiltag i din hverdag. Men de bidrager til mindre plastik- og engangsforbrug, og er simple alternativer.

Vi har skiftet engangsplastik ud med produkter, som kan bruges igen og igen og har fokus på kvalitet og materialer.

Vi bruger mange kræfter på at undersøge og teste alle produkter på vores side. Vores grundtanke er, at vi alle må starte dér, hvor det giver mening for os hver især.

Med omtanke og let tilgængelighed kan vi rykke os mod ”less waste” – og som man siger: ”mange bække små, gør stor å”.

Vi håber, at du kan blive inspireret af vores side.

Venlig hilsen,
Emma, stifter af Simpelt.dk.

Hvem står bag?

Hej, jeg heddert Emma, og jeg står bag Simpelt.dk.

Simpelt.dk startede i 2019 som et hobbyprojekt, mens jeg arbejdede som sygeplejerske. Sidenhen sagde jeg mit job op, og nu arbejder jeg her fuldtid.

Jeg stiftede Simpelt.dk, da jeg manglede et sted, hvor jeg nemt kunne finde mere plastikfri alternativer til min hverdag.

Med Simpelt.dk vil jeg vise, at det ikke nødvendigvis behøver at være krævende, at leve med fokus på mindre plastik og engangsforbrug, og at de sagtens kan passe ind i et ‘normalt’ skandinavisk og moderne familieliv.

Send mig endelig en mail på kontakt@simpelt.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer.