Produkter

Alle Simpelts produkter er på hver deres måde udvalgt med fokus på, at være et alternativ til lingende produkt, som fx har plastikemballage eller er genanvendelig og dermed mindsker vores engangsforbrug.

Simpelt fokuserer på alt fra produktionen, produktionslandet, materialer og produktion af disse, af holdbarhed og kvalitet. Det er også genanvendelighed, nedbrydelighed, ingredienser, indhold og emballage.

Vi fokuserer meget på, at informere og være transparente i forhold til alle disse aspekter af produkterne, så du kan træffe et informeret valg, når du køber hos Simpelt.

Vi sælger ingen produkter med engangsplast. Vi ønsker, at gøre op med plastik-kulturen, og vil gerne forgangskvinder for, at der findes rigtig mange andre materialer, som både har en mindre forurenende produktion OG kan genanvendes.

Vi har få produkter med plastik, men hvor produktet er tiltænkt mange ganges brug og et langt liv.

Du kan læse meget mere om plastik i blogindlægget her: LINK TIL BLOGINDLÆG OM PLAST.

Alle Simpelts produkter er veganske og cruelty-free.

Hos Simpelt har vi en filosofi om, at det er bedst, at starte i de små - det simple. Kig på din hverdag, og find ud af, hvilke steder du kan ændre dine vaner.

Det handler om, at finde de små steder i hverdagen, og så har vi en oplevelse af, at man finder flere og flere steder i hverdagen man kan være mere bevidst.

Simpelt shampoobarer er simple alternativer til den flydende shampoo, der ikke har store ingribende ændringer i hverdagen, men som bl.a. mindsker dit forbrug af unødig plastik.

Bæredygtighed

Hos Simpelt går vi op i hvilken emballage vi sender ordrer i. De skal være beskyttende og af god kvalitet, og passe på varerne. Vi bruger papemballage af certificeret pap, papkasser af genanvendt pap og så genbruger vi papkasser fra vareleveringer.

Vores pakker fyldes med silkekardus af genanvendt papir eller genbrugt fyld fra vareleveringer. Vi bruger også en “boblewrap” af pap og silkepapir, til ekstra skrøbelige varer. Vores tape er lavet af papir og naturgummi-klister, og vores labels er lavet af certificeret papir.

VI håber, at du vil genbruge eller som minimum sortere pap og fyld, når du har modtaget din ordre, så det kan få nyt liv igen.

Vi tilbyder RE-ZIPs genbrugelige emballage.

Med Re-zip kan emballagen nemt foldes sammen og returneres i de mere end 7000 røde postkasser placeret over hele landet eller DAO-pakkeshops, helt uden at du skal sætte porto på.

Når vi modtager din emballage retur, får du helt automatisk en email med en rabatkode til dit næste køb.

Vi har nemlig valgt at belønne kunder som tilvælger emballagen mod et udlæg på kun 10 kr, og kvitterer med en rabatkode på -10% som kan bruges på hele webshoppen.

Bemærk at rabatkoden ikke kan benyttes til varer som er nedsat eller indgår i produktpakker. Læs mere om Re-Zip her

Bæredygtighed er et enormt vidt begreb, og derfor ikke et
begreb, der benyttes i flæng rundt omkring på siden her. For det skal bruges
med omhu og på den rette måde.

 

Simpelt = bæredygtige produkter – eller hvad?

Simpelt startede med et ønske om, at bæredygtige produkter
skulle være mere tilgængelige for alle. I årenes løb er min viden blevet større og det er ikke ’bare sådan lige’ at skære alle produkter over med én kam, og det er svært at generalisere, hvad bæredygtige produkter er.

Der kan være mange aspekter i, hvornår noget er bæredygtigt,
og derfor fokuserer jeg på, at kommunikationen handler om hvilke elementer i
produktet, der er til forskel fra et ”konventionelt” produkt.

Bestilling

Hvis du ønsker, at tilføje flere varer til din ordre, efter den er godkendt, skal du skrive en mail til kontakt@simpelt.dk. Du skal oplyse hvilke varer du ønsker at tilføje, og dit ordrenummer på den lagte ordre.

Når vi har modtaget mailen, sender vi en mail med et betalingslink på de tilføjede varer. Dette selfølgelig kun, hvis varen/varerne er på lager, og hvis din ordre ikke allerede er afsendt. Når vi kan se, at den ekstra betaling er gået igennem, sender vi alle varerne samlet.

Hos Simpelt har vi meget sjældent rabatkoder og tilbud. Vi synes ikke, at rabatter og tilbud stemmer overens med vores kerneværdier og en overordnet bæredygtig tankegang.

Vi mener, at tilbud skal være noget specielt og unikt. Vi har få gange om året tilbud, som vil annonceres igennem vores nyhedsbrev.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev i bunden af hjemmesiden.

Levering og retur

Vi har en leveringstid på 1-3 hverdage. Vi sender vores pakker med GLS hver dag.

Så snart vi har pakket din ordre, modtager du en mail med trackingoplysninger, så du kan følge pakkens vej med GLS.

Vi sender alle vores ordrer i Danmark med GLS. GLS står for levering fra vores lager til enten pakkeshop eller med udlevering til din adresse.

GLS: Levering til pakkeshop koster 42 kr. Ved køb over 399 kr., giver vi fri fragt til pakkeshops. Levering med omdeling koster 59 kr.

Ønsker du, at returnere en eller flere varer, skal du købe en returlabel hos os, og udfylde returfølgesedlen som vedlægges varerne.

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du skrive en mail til kontakt@simpelt.dk herom, inden du sender varen/varerne retur.

Du skal ligeledes indenfor de 14 dage, købe en returlabel og sende pakken retur til Simpelt. Dette skal gøres indenfor 14 dage, efter pakken er leveret.

Du kan læse vores fortrydelses- og returregler her.