Hvad er Zero Waste? Det er et mindset eller en livsstil, hvor man stræber mod at minimere og mindske sit aftryk og affald så meget som muligt.
Zero Waste – et fokus på plastikaffald
Ofte kommer det til udtryk ved at minimere forbruget af bl.a. plastik og plastikemballage. Plastik er en af de største kategorier af affald, som man ønsker at minimere. Plastik er desværre bare også noget der er enormt svært at komme udenom.
Læs indlægget “Hvorfor skal vi mindske plastikforbruget“, for at få endnu mere viden.
Zero Waste handler dog også om andet end plastik, og det generelt om, at man udvider sin opmærksomhed mod eget forbrug og aftryk. At man bliver bevidst – om det så omhandler plastik eller andet.
De 5 ‘R’-er
For at gøre begrebet Zero waste mere konkret, kan man sige, at det står af følgende 5 begreber: Refuse, Reduce, Reuse, Recycle og Rot.
De 5 ‘R’er er en model for håndtering og minimering af affald. Modellen skal ses som en tragt, hvor refuse er den største og vigtigste del.
Refuse
Sig fra! Stop brugen af engangsplastik og anden engangsaffald. Her fokuserer man på, at sige nej tak til det, vi ikke har brug for. Ofte engangsforbrug som plastikbestik, engangsservietter, og engangspapkrus.
Reduse
Reduce betyder begræns. Vi skal se på vores forbrugsvaner: hvad bruger jeg, hvad har egentlig brug for? Begræns dit forbrug til det du rent faktisk bruger.
Reuse
Genbrug eller brug igen. Bliv opmærksom på hvilke steder du kan udskifte engangsprodukter med genbrugelige produkter. Vælge produkter i materialer, som kan genbruges, når du ikke længere skal bruge dem, så det ikke bare ender som dødt affald, men materialets livscyklus kan fortsætte. Det er under ”reuse” du omlægger dine vander fra at købe i genbrugsbutikker, tager din egen drikkedunk med, bruger en stofpose i stedet for engangsplastikposen.
Recycle
Genanvend. Genanvendt alt det du kan! ’problemet’ med recycle er, at rigtig meget fx plastik ikke bliver genanvendt, selvom vi er interesserede og faktisk gerne vil sortere osv. Det er ikke den perfekte løsning, at forbruge den samme mængde plastik og så ’forvente’ at det bliver genanvendt, og så er det jo bare godt? Læs med i blogindlægget ”Hvorfor skal vi mindske plastikforbruget ”, og få endnu mere viden om, hvordan det gå med plastik og genanvendelse, og hvorfor vi skal kigge på de første ’r’-er først.
Rot
Den sidste er forrådnelse. Komposter alt de du kan, og hvis du kan så lav din egen hjemme-kompost til organisk affald.
Hvad er en “trash-jar” og hvad er problemet?
Zero Waste-bevægelsen findes ”trash-jar”, hvor man indsamler al sit affald i en krukke for en given periode. Der er både fordele og ulemper med denne metode:
Når du samler al din skrald ind i én bunke, bliver du pludselig opmærksom på, hvor meget du faktisk forbruger i løbet af en dag.
Problemet ved denne metode er, at det kan kamme lidt over, og blive en dårlig samvittighed, og at det overordnede mål glemmes.
Zero Waste skal være et mål – ikke en løftet pegefinger
Zero Waste-bevægelsen skal nemlig være en guide-line og det skal være en proces mod et mål. Fokusset på eget forbrug skal ikke være en stopklods for livet, og det skal ikke være en løftet pegefinger og dårlig samvittighed. Det er ikke realistisk, at vi alle stopper med at forbruge plastik.
Det er et vigtigt fokus, at vi efter mange år med forbrugsfest og et kæmpe engangsforbrug, lige tager nogle andre briller på, og ser på vores eget forbrug. Vi kan faktisk ret simpelt gøre en forskel.
Hos Simpelt ønsker jeg at formidle viden som denne, give inspiration til Jer, så I kan komme igang med at kigge på jeres eget forbrug. Ikke som en løftet pegefinger, men nærmere inspirere og vise hvor sjovt og simpelt det kan være.
Jeg håber, at du har fået noget ud af indlægget “Hvad er Zero Waste?” – kommenter endelig herunder, hvad du gør i hverdagen, for at mindske dit aftryk.
Kommentarer (0)
Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!