Der er konserveringsmidler i hudpleje – eller i hvert fald i meget hudpleje. Men hvad er konserveringsmidler, hvorfor tilsættes de i kosmetik-produkter, og hvilken effekt har de? I blogindlægget kan du få simple svar på ovenstående spørgsmål, og blive bedere klædt på til at forstå de produkter, du bruger i hverdagen.
Hvad er konserveringsmiddel?
Konserveringmiddel er et stof der tilsættes madvarer, kosmetik, lægemidler osv. så holdbarheden kan forlænges. Traditionelelle konserveringsmidler i madvarer har været eddike, sukker og salt, mens der i dag bruges mange kemiske midler – de fremgår på ingredienslisten som E-numre(7).
Konserveringsmiddel kan også findes i mere overraskende produkter som toiletpapir og møbler(8).
Konserveringsmiddel er noget de fleste måske forbinder med mad og holdbarhed. Men der er konserveringsmiddel i rigtig meget – bl.a. plejeprodukter såsom cremer, shampoo og deodoranter.
Hvorfor bruger man konserveringsmidler i hudpleje og hårpleje?
Der tilsættes konserveringsmidler i hudpleje, for at undgå bakteriedannelse og svamp i produkterne. Sker der bakteriedannelse i produktet, kan de ødelægge selve produktet, men også inficere hud eller fx øjne, hvis du påfører produktet på huden.
Bakterier kan både udvikles fra produktet selv, eller ende i produktet, når det bruges. Bakterier kan vokse i plejeprodukter, der indeholder vand (1).
Find konserveringsmidler på INCI-listen
Herunder er listet konserveringsmidler som kan give allergiske reaktioner:
- Formaldehyde
- Formaldehyde-frigørere
- Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC)
- Methyldibromo glutaronitrile
- En kombination af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone (MCI/MI), som også er kendt under navnet “Kathon”.
- Methylisothiazolinone
- Parabener
- Sulfitter
Man kan også finde et produkt, der er uden konserveringsmiddel, men som stadig indeholder konserverende ingredienser. Parfume kan bl.a. have en konserverende effekt. Læs mere om parfume her
Allergi overfor konserveringsmidler
Konserveringsmiddelallergi viser sig som allergisk kontakteksem dér hvor huden har været udsat for produktet. Oftest er det en allergi der udvikles, fordi der anvendes produkter som er i direkte hudkontakt.
Ser man fra et allergi-synspunkt, er det bedre at anvende en lav koncentration af flere forskellige konserveringsmidler, end en høj koncentration fra kun ét konserveringsmiddel. Derfor er der oftest også tilsat mere end ét konserveringsmiddel i mange produkter.
Er du først blevet allergisk overfor et konserveringsmiddel i høj koncentration, vil du efterfølgende kunne reagere på selv lave koncentrationer af midlet (8).
En undersøgelse fra 2010 viser hyppigheden af allergi over for de mest hyppigt brugte konserveringsmidler. Undersøgelsen løb fra 1998-2008. Gennemsnittet viser bl.a. at parabener er de mest hyppigt brugte konserveringsmidler – men allergi-forekomsten er faktisk relativt lav – på 0,5%.
Højeste resultat viste sig ved konserveringsmidlet Methyldibromo glutaronitrile, på 3,7% (3). I 2007 blev dette stof forbudt i kosmetiske produkter i EU, men findes stadig i andre former for forbrugerprodukter (2)
Forbrugerrådet Tænk anbefaler at gå udenom følgende fire konserveringsmidler(7):
- Methylisothiazolinone
- Formaldehydfraspaltere
- Parabener
- Parfume
Hvordan kan man mindske niveauet man udsættes for?
Du kan mindske niveauet ved bl.a. at vælge produkter, der er Astma-allergi-mærket eller Allergy-certified. Begge certificeringer der tester og undersøger produkterne grundigt for bl.a. allergifremkaldende konserveringsmidler, parfume osv.
Se Simpelt shampoobar 01 som er AllergyCertifed
Svanemærkede produkter må bl.a. heller ikke indeholde methylisothiazolinone MI.
Du kan også tjekke dine produkter i Kemiluppen, som vurderer produkterne ud fra en masse parametre – bl.a. indholdet af konserveringsmidler
Methylisothiazolinone er kendt for allergiske reaktioner
Methylisothiazolinone (MI) har siden 2005 været tilladt i kosmetik. Siden det blev tilladt, er tallet for allergiske reaktioner overfor methylisothiazolinone (MI) tredoblet i Danmark og forekomsten steget til over 5% af eksempatienter. Hudlæger over EU oplevede samme stigninger.
I kosmetiske produkter har 6 ud af 10 tilfælde skyldes MI. Reaktionerne for methylisothiazolinone MI har typisk været fra cremer, vådservietter, flydende sæber og shampooer(4). Du kan læse mere om methylisothiazolinone (MI) hos Videncenter for Allergi her
På baggrund af en vurdering fra EU’s Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS) blev det i Februar 2017 forbrudt at anvende MI i kosmetiske ”Leave-on”-produkter, såsom cremer, olier og hårstyling.
I marts 2017 blev det vedtaget, at nædsætte grænsen for tilladte koncentrationer på ”rinse-off” produkter til 0,0015%(5). Rinse-off produkter er bl.a. shampoo, rensecremer eller håndsæbe.
Kilder
(1) https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/disse-fire-konserveringsmidler-skal-du-undgaa
(2) https://www.videncenterforallergi.dk/methyldibromo-glutaronitrile681/
(6) https://taenk.dk/kemi/plejeprodukter-og-kosmetik/disse-fire-konserveringsmidler-skal-du-undgaa
(7) https://da.wikipedia.org/wiki/Konserveringsmiddel
(8) https://www.astma-allergi.dk/viden-om/kontakteksem/allergisk-kontakteksem/konserveringsmidler/
Kommentarer (0)
Der er ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at lægge en besked!